NASIMs historie

Written by Administrator on 07 juni 2010

 

NASIM blev stiftet af en gruppe studerende og akademikere med tilknytning til Carsten Niebuhr Afdelingen på Københavns Universitet i foråret 2007.

 

Historisk set er NASIM en videreførelse af den tidligere forening Orientalsk Forum, der med adresse på Carsten Niebuhr Instituttets afdeling for nærorientalske studier, i en årrække stod for oplysning om Orienten i en bredere offentlighed. Ved en ekstraordinær generalforsamling i april 2007 blev Orientalsk Forum omdannet til NASIM.

 

Mens NASIM således viderefører aspekter fra Orientalsk Forum, adskiller vi os fra den tidligere forening ved eksplicit at samle vores aktiviteter omkring det moderne Mellemøsten i bredeste forstand. Dette fokus på moderne tid imødekommer den stigende interesse i den danske offentlighed for en lødig intellektuel formidling og debat om det moderne Mellemøstens politikker, kulturer og samfundsforhold.